Hos Aurion er det vores mål at skabe balance i naturen og i mennesker. Det gør vi ved at producere ernæringsrigtige produkter af biodynamiske og økologiske råvarer. Vi arbejder aktivt med miljørigtig produktion.

Hos Aurion vægter det sundhedsmæssige aspekt af vores produkter meget højt. Derfor er vores produkttilgang ganske enkel: vi anvender ingen tilsætningsstoffer; ingen enzymer; ingen farvestoffer og naturligvis er der ingen eddike i vores brød. Det behøver vi næsten ikke at sige. Hvad der er vigtigere er, at vi ved at anvende gamle kornsorter, som er økologisk eller biodynamisk dyrkede, får et større protein- og næringsindhold i produkterne. Selve forarbejdnings- og formalingsprocessen betyder, at vi ikke frasigter ret meget fra kornet. Det gør, at vi bevarer så meget af nærings-indholdet som muligt. Det er dokumenteret, at proteinindholdet i de gamle kornsorter er højere end i traditionelle sorter. Det gør vi vores bedste for at bevare så højt som muligt i forarbejd-ningsprocessen.  Vores produkter er ikke blot ernæringsrigtige: de smager også fantastisk godt. Effekten af at anvende tilsætnings-stoffer i konventionelle melprodukter er, at kornets gode smag ofte træder i baggrunden. Ved at anvende Aurions forskellige melsorter får man den ægte kornsmag frem i det hjemmebagte brød. Brødene bliver velsmagende og aromatiske.   Det gode, smagfulde og næringsrige brød er desværre ikke alle forundt. Antallet af glutenallergikere stiger støt i disse år, og efterspørgslen på glutenfri produkter stiger. Vi er optagede af, at alle skal have mulighed for at spise godt brød. Derfor udvikler og investerer vi i disse år massivt i glutenfri produkter. En anden mærkesag for os er udbredelsen af korn som supplement til ris, pasta og gryn i det daglige måltid. Perlebyg, quinua og byg m.fl. giver nye smagsoplevelser med høj sundhedsmæssig værdi.  Sundhed og god smag er vores hjertesag.

Del denne side