Obsidian Digital A/S
Per Henrik Lings Allé 4, 5
CVR: 37407739
Info(at)obsidian.dk
Det er aldrig nemt at skulle være den, der både står for mad og drikkevarer til en sammenkomst. Og slet ikke når det drejer sig om en juleaften, hvor alles forventninger for aftenens forløb altid er forholdsvis høje. Men til den traditionelt ret fede julemiddag er det vigtigt, at du får den helt rigtige rødvin til. En vin med noget styrke i, der for alvor kan rense ganen. Her kan du med fordel gå efter en god amarone, der kan sætte noget kolorit på smagsoplevelsen.
Amarone er kendt som nogle af de bedste italienske vine på hele markedet. De er markante i smagen, men de har også en fantastisk aroma, som kan underholde vinkendere i mange timer i stræk. Der er ofte tale om forholdsvis stærke vine, der også har en enorm krop. Det bevirker, at selvom vinen ofte er kraftig, så har man ikke behov for at drikke nær så meget af den. Den fylder meget i munden, og den giver en god mavefornemmelse. Derudover så er amarone et forholdsvis sikkert valg for dem, der måske ikke har det store indblik i vinens forunderlige verden. Når man køber en amarone, så kommer man hjem med et kvalitetsprodukt. Det er utvivlsomt. Derfor kan du roligt investere i en flaske eller tre af denne vintype. Du kan være helt sikker på, at det ikke er noget der skuffer de forventningsfulde gæster.
Der findes mange forskellige rødvine på denne planet. Hvis du skal have den fulde oplevelse af dit købte produkt, så er det en god idé, at du sætter dig ind i vintypen og de anbefalinger, der medfølger forskellige slags vine. En pinot noir skal fx ofte være lettere afkølet, når den serveres. Med en amarone er det vigtigt, at temperaturen ligger omkring 17-19 grader, da dette er den optimale temperatur for aromastofferne i vinen. Det er her, fordampningen af aromastofferne begynder, og det kan gøre en stor forskel for det samlede smagsindtryk. Men du skal også huske at åbne flaskerne i god tid. Vinen udvikler sig på mange måder, når den kommer i kontakt med ilt. Derfor må de gerne stå åbne i en halv time inden servering. Du kan med fordel hælde vinen på karaffel for at øge ilttilstrømningen. Huske også at slynge vinen rundt et par gange i glasset. På denne måde får du en perfekt amarone til julemiddagen.